Mål med min vejledning:

  1. Kend din krop:
    Lær hvor fantastisk din krop er. Lær at lytte til og forstå din krop. Find balancen i din krop og mærk den, for på den måde at få det godt med dig selv og din krop.
  2. Træning skal være sjovt:
    Lær hvordan du træner på en ny måde. Nye, mere effektive og sjove øvelser, der styrker og toner kroppen. Gør det sjovt og effektivt at træne, så lysten bibeholdes på sigt. Folk træner ofte forkert set i forhold til deres mål og kroppens behov. Træn på den rigtige måde og opnå bedre resultater.
  3. Spild ikke din tid:
    Lær at optimere din træningstid, så du ikke opholder dig i træningscentret for samvittighedens skyld, men fordi det gør en fysisk forskel for dig. Kortvarig intens træning giver dig et større udbytte, og så er det også lettere at passe ind i en travl hver dag.
  4. Balance i kosten:
    Opnå balance i kostindtag og forbrug. Spis i forhold til, hvad din krop har brug for og spis ikke for meget. Det er ikke meningen, at man skal træne for at holde sig slank, men for at komme i god form. Du træner for at opnå øget iltoptagelsen, styrke dine muskler og øge din forbrænding.
  5. Din krop er dit ansvar:
    Du skal tage ansvar for din krop. Din krop er et produkt af, hvad du har spist, drukket, trænet etc. Al forandring starter hos dig selv: Andre kan stimulere dig, men det er dig, der bærer kraften, og det er dig, der kan opnå det endelige resultat.
  6. Det starter her:
    Du skal tage udgangspunkt i dit liv og din præmis. Det vil sige at tage handling lige netop der, hvor du er i dit liv, og ikke hvor du ønsker at være.
  7. Sund med måde:
    Grundpillen i din kost er at opbygge en sund grundkost med den optimale fordeling af kulhydrater, protein og fedt. Du må ikke være fanatisk og nægte dig selv mad. En god rødvin, et godt stykke chokolade, noget man sætter pris på og nyder, er stadig et vigtigt element på din vej mod målet.
  8. Sund kost er ikke en religion:
    Fanatiske regler for, hvad sund kost er, leder ikke til balance i krop og sjæl. Snarere en ny ubalance, hvis du spørger mig. Målet er derfor at lære at kunne spise sundt, uanset hvor du opholder dig. Det være sig på ferier, rejser etc.
  9. Du kan ikke ”pille” dig sund:
    Du behøver ikke at købe dig til en sund krop i form af dyrt købte piller og pulver. Det hele kan klares i Netto – sværere er det ikke. Brug din energi på at få købt rigtig mad. Din krop vil helst have den rene vare direkte fra Moder Natur.
  10. Din krop har brug for fedt:
    Fedt er godt for dig. Det er vigtigt, at kosten indeholder fedt, da fedtfattig kost leder til ubalance, ustabilt blodsukker og cravings. Det er selvfølgelig ikke ”et fedt”, hvor fedtet kommer fra. Det skal være den sunde slags, som du finder i laks, nødder, oliven, avocado mm.